sværmber

Old Swedish

Etymology

From Old Norse svarmr, from Proto-Germanic *swarmaz.

Noun

sværmber m

swarm

Declension

^{The template Template:gmq-osw-decl-noun-a-m does not use the parameter(s): nom_sg=sværmber
nom_sg_d=sværmbr
Please see Module:checkparams for help with this warning.}

Declension of sværmber (strong a-stem)

masculine	singular		plural
masculine	indefinite	definite	indefinite	definite
nominative	sværmer	sværmrin	sværmar	sværmanir, sværmaner
accusative	sværm	sværmin	sværma	sværmana
dative	sværmi, sværme	sværminum, sværmenom	sværmum, sværmom	sværmumin, sværmomen
genitive	sværms	sværmsins	sværma	sværmanna

Descendants

Swedish: svärm

This article is issued from Wiktionary. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.